tirsdag den 4. august 2015

"The Tales of Beedle the Bard" af J.K. Rowling

Det var tilbage i december 2008, at jeg købte denne bog, men i forbindelse med en måneds-udfordring, som jeg deltager i på Instagram, fandt jeg den frem for at tage lidt billeder og tænkte derfor, at jeg ville vise min aller fineste og mest gennemførte bog frem her på bloggen også.

Da bogen udkom kunne man købe den i en helt almindelig udgave og så i denne super flotte specielle udgave, og i et øjebliks vanvid syntes jeg, det var en god idé at give 650-700,- for en den, i stedet for de 60-70,- den almindelige kostede. Men jeg kunne simpelthen ikke stå for den, og jeg elsker den stadigvæk!

The Tales of Beedle the Bard bliver nævnt i Harry Potter and the Deathly Hallows og efter udgivelsen valgte J.K. Rowling at udgive alle historierne i fuld udgave, så den består af 5 små magiske eventyr, hvor The Tale of the Three Brothers, er den som bliver nævnt mest i HP7 og som også er smukt genfortalt i filmen.

Der er indledning skrevet af Albus Dumbledore og nogle fine illustrationer og naturligvis krydret med J.K. Rowlings skønne skrive-stil. Jeg glæder mig usigeligt til, at drengene bliver store nok til, at vi/de kan læse Harry Potter og der skal de 5 eventyr naturligvis også inkluderes ... dog måske ikke i denne fine udgave ;o)

Oprindeligt lavde J.K. Rowling 7 udgaver af bogen og forærede de 6 af dem væk. Den sidste blev bort-auktioneret væk og købt af Amazon for £1,95 millioner!!! Udgaven her er lavet som en næsten direkte kopi af de oprindelige 7 bøger og så puttet i en fin fløjlspose og en stor æske formet som en bog og indeholder også illustrationerne i A4 størrelse.

Jeg vil ikke give bogen stjerner, men hvis jeg skulle ville den naturligvis få 6 store stjerne ud af 6 mulige :o)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...