mandag den 17. november 2014

Ugen på Instagram #6

I den forgangne uge har der været rimelig meget fart på - eller så meget fart som der kan være, når man går hjemme på barsel.

Først bør jeg måske lige opdatere på den samtale jeg var til i fredags. Umiddelbart syntes jeg faktisk, at det gik godt. Der var masser af nikken og grin under samtalen. Men en af de største udfordringer er nok, at de mente, at jeg var overkvalificeret, men jeg håber, at jeg fik dem overbevist om, at jeg ikke har akademiske ambitioner. Desuden skal der kun være 2 i butikken og dvs. hvis ikke butikschefen syntes, at jeg var fremragende - ja, så bliver det nok ikke mig. Jeg burde høre mere i dag om jeg går videre til næste runde. Så krydsede fingre er der stadigvæk brug for!

I mandags var Mini og jeg en tur inde i byen - sammen med søde Sabina - for at finde noget tøj, som jeg kunne tillade mig at vise mig i til samtale. Nogle kunne nyde godt af sin barnevogn i det dårlige vejr!

Samtidig er den unge mand ved at være ret god til at spise bondebrøds hapsere selv, omend der godt nok er rigelige mængder leverpostej i hovedet bagefter!

En vis ung herre fik selv lov at vælge en af sine nye huer til denne vinter ... påvirket af faren? Det er vist ikke utænkeligt!

Samme unge herre kan efterhånden selv finde ud af at lave et puslespil med 42 brikker! Dette skønne et fik han i gave af os i forrige uge, da han var meget modig nede ved tandlægen og talepædagogen.

Jeg tippede om disse fine glas - og gør det hermed også nu på bloggen. De er henholdsvis 21 og 23 cm høje og koster kun 25,- og 30,- i Brugsen. Det er billigt! Det er til gengæld ret sjovt, at har i weekenden havde vi besøg af min søde veninde og hendes familie - værtindegaven var bl.a. et af disse glas med godter i :o)

Ugens vintage instagram:
Disse smukke blomster fik jeg af husbonden i anledningen af vores 5 års bryllupsdag tilbage i marts - det er tydeligt at se, at han efterhånden kender mig ret godt :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...