torsdag den 28. september 2017

104. kage: Lynet McQueen

Tilbage i sommers blev søde Artin, som Victor har fået i dagpleje med, 5 år og han ønskede sig rigtigt meget en Lynet McQueen kage. Så det måtte jeg jo lave. Der er ikke nogen tvivl om, at han var rigtig stor fan af Lynet McQueen, for hele hans værelse var dækket i Lynet - selv hans seng var en Lynet McQueen seng - sejt!.

Som altid, når der ligger noget meget genkendeligt til grundlag for en kage, så er presset lidt større. Jeg synes dog, at jeg slap rimeligt godt fra det, han er nok måske en anelse bred i det, men jeg synes sagtens, at man kan se, at det er Lynet McQueen, og Artin blev da efter sigende også meget glad for kagen :o) Det kunne naturligvis sagtens have haft en masse flere detaljer, men de vigtigste ting for at man kan genkende Lynet er til stede.

Det var blot en simpel chokoladekage med smørcreme der var indeni, og det gør det jo da noget lettere at lave en 3D kage.





fredag den 22. september 2017

Legoland 2017

Nogle af vores gode venner bor nede i nærheden af Kolding. Vi har et efterhånden et par faste ritualer med dem hvert år, som både de (forhåbentligt!) og vi ser frem til hver gang. Fx. spiser vi altid Mortens and med dem, det er ikke sikkert, at vi ligger helt tæt på den rigtige dag, et par gange har vi fx blevet nødt til at udskyde det til januar, men vi plejer at forsøge at finde en weekend lige før eller efter Mortens Aften og få lækker and med det hele. Det er en tradition, som vi startede for efterhånden mange år siden, da vi boede på samme kollegie, så den tror jeg bestemt at vi holder ved. Det er også lidt hyggeligt, at da vi startede var i kun 4 og nu er vi efterhånden 9 personer :o)

En anden tradition vi har haft de sidste par år er at tage en tur i Legoland, hvor vi dukker op dagen før hos vores venner, overnatter og så kører vi alle afsted om morgenen, så vi er ved Legoland når de åbner (eller så godt som det kan lade sig gøre med et hav af små børn ;o) Så tilbringer vi hele dagen i Legoland, spiser aftensmad og kører tilbage til vores venner hvor atter overnatter. Det plejer at være sådan nogle hyggelige dage, og alle ungerne får sig en på opleveren. Så det regner vi bestemt med at fortsætte med i fremtiden. Vi har faktisk også snakket om at tage en tur til Disneyland Paris om nogle år, men der er nogle, som er lidt bekymrede for den lange tur - så det må vi se på :o)

Anyway, de sidste par gange har vi valgt at tage afsted lidt udenfor sæsonen. Det betyder næsten helt sikkert dårligere vejr (selvom det næsten ville have været hip som hap i år!), lidt kortere åbningstid og risiko for lukkede restauranter, men også meget færre mennesker og det synes vi er vigtigere, for de færre mennesker betyder kortere kø og det betyder altså en del med små børn. Et år stod vi fx i kø til brandbilerne i omkring 45 minutter, hvor vi denne gang nærmest gik direkte derhen.

I år var vejret dog ret ringe, og med en stor gravid mave og koldt vejr var det en hård omgang, men også en dejlig omgang, og især når man ser børnenes glade ansigter (næsten) hele dagen. Vi plejer altid at tage en hulens masse billeder når vi er afsted, men det er begrænset hvad der kan vises frem herinde uden at få fremmede børn/voksne på. Så derfor kan jeg kun vise lidt skønne billeder af drengene.
En meget stolt guldgraver :o) Da Victor fik en medalje forrige år vidste den søde Legoland medarbejder ikke helt hvad hun skulle sige da han satte store spørgsmålstegn ved forskelling mellem pressen og medaljen :oD Det påvirkede heldigvis ikke Felix

 Klar til at sprøjte vand på de andre!

mandag den 18. september 2017

Victors skaldyrs pasta

En dag da husbonden og Victor var ude at handle, snakkede Victor om, at han gerne ville have noget mad som bestod af pasta, blåmuslinger, parmesan, cremefraiche, kødpølse og syltede rødbeder. Det startede så godt og endte så tragisk med den ingrediensliste :o) Men en dag i sidste uge valgte jeg alligevel at lave retten efter hans ønsker, dog med et par enkelte ændringer, som fx. udeladelse af syltede rødbeder, og jeg byttede kødpølsen ud med chorizo :o)

Både husbonden og jeg var meget imponerede over, at han overhovedet fandt på retten, så derfor skulle det naturligvis prøves. Han beklagede sig dog en smule over, at jeg havde inkorporeret creme fraichen i retten, men det er også forbi både han og Felix kan spise creme fraiche som vi andre spiser is!

Men resultatet blev rigtig godt, så hermed kommer opskriften på Victors skaldyrs pasta

Victors skaldyrs pasta
2-4 personer


1 kg blåmuslinger
400g tagliatelle
1 dl creme fraiche 38%
50-75g chorizo
1 spsk olie
friskrevet parmesan
1-2 dl vand
evt. 1 glas hvidvin
lidt persille
salt og peber

Sæt en stor gryde vand over til pasta. Rengør blåmuslingerne - fjern skægget. Dem som ikke er helt lukkede, giv dem et lille bank på siden, hvis de ikke lukker sig skal de smides ud.

Varm olien op i en stor gryde og steg chorizoen deri. Tilføj vand og evt. hvidvin, bring i kog og tilsæt derefter muslingerne og cremefraiche. Læg låg på og damp muslingerne i ca. 5 minutter. Kog samtidig pastaen til den er næsten klar. Når pastaen er næsten klar hældes den over til muslingerne, det hele røres godt sammen, tilsæt rigeligt friskrevet parmesan, finthakket persille og server straks.

De muslinger som ikke har åbnet sig nu skal også kasseres!

Server med ekstra parmesan på toppen og nyd med et glas koldt hvidvin til.


mandag den 11. september 2017

103. kage: Robotkage

Til Felix' 3 års fødselsdag var vi så heldige, at han ikke rigtigt havde nogle ønsker til hvordan kagen skulle se ud - ej heller smage. Så pga. lidt mangel på overskud blev det til en forholdsvis simpel robot kage. Jeg kan desværre ikke huske hvad der var i, men det var nu nok nogle med nogle bær og noget chokolade - as usual!

Det var husbonden som fik æren af at pynte kagen. Dvs. jeg overtrak den, men han lavede dekorationerne. Jeg tænkte, at han nok var lidt mere inde i hvordan seje robotter ser ud end undertegnede, og som altid når han giver en hånd, så blev den helt fantastisk :o)


Fødselaren syntes heldigvis også, at den var helt fantastisk - og så kan man som kagebager jo ikke forlange meget mere!

lørdag den 9. september 2017

3.2

Tilbage i februar blev skønne lille Felix 3 år. Det var en stor dag for ham - men også lidt hård. Han havde var lige startet i børnehave et par dage inden, så der skete meget i de dage! Men han havde en dejlig fødselsdag, var glad for sine kager, fik fine kager med i børnehave at dele ud og i weekenden blev han fejret af hele familien. Der var der naturligvis også kage, men den får et indlæg for sig selv :o)
Lidt hårdt var det vist at vågne ... eller så var det familiens skønsang der gav det lidt bekymrede blik :o)

Gaver var dog klart værd at vågne for, og storebror fik lov at hjælpe lidt

 Paw Patrol kager til at tage med i børnehave

 Gæster og flere gaver - skønt!

tirsdag den 29. august 2017

Lækker og svampet chokoladekage

Nogle gange er man så heldig at falde over en opskrift som lynhurtigt bliver en fast del af ens repetoire, og som erstatter hidtige opskrifter. En sådan har jeg fundet for nyligt, så nu vil jeg dele den med jer :o)

Jeg elsker chokoladekage, og det gør de fleste jeg kender også. Dog synes jeg tit, at de kan have en tendens til at blive meget tørre og triste. Opskiften, som kommer her i indlægget, er ikke en af den slags! Den er mega lækker og svampet, og skal endda også helst bages dagen før - hvor skønt er det lige? Det er i realiteten ikke rigtigt en chokoladekage, men nærmere en kakaokage, da der ikke er chokolade i, men det lød bare lidt bedre :o)

Cremen som jeg plejer at komme ovenpå kan laves i et hav af variationer, og er derfor også hurtigt blevet en favorit i mit køkken. Det gode ved at lave kagen på den måde, som jeg har vist her i indlægget er også, at der ikke er nogle begrænsninger og man har muligheden for mere eller mindre at "pynte" med det man har lyst til/har til rådighed.


Svampet chokoladekage
1 kage ca. 25x35cm

200g hvedemel
325g sukker
50g ægte kakao
1 1/2 tsk bagepulver
1 1/2 tsk natron
1 tsk fint salt
1 spsk vanilje sukker

2 æg
225ml mælk
225ml olie

225ml kogende vand

Bland alle de tørre dele sammen i en stor skål. Bland æg, mælk og olie sammen i en ande skål. Bland derefter 2 to blanding sammen i en stor skål. Tilsæt derefter kogende vand og bland sammen - dejen bliver meget tynd, men det er rigtigt nok. Hæld dejen i en bageform beklædt med bagepapir og bag i ca. 1 time ved 135 grader varmluft. Test med et grillspyd om kagen er færdig, ellers giv den lidt mere tid. Der skal ikke sidde noget fast på grillspydet, når det stikkes i kagen.

Tag kagen ud, lad den køle let af, dæk den til og stil den i køleskabet til dagen efter.


Mascarponecreme (med bær)

250 ml piskefløde - koldt
125g mascarpone - kold
100g sigtet flormelis
2 tsk vaniljesukker

Put alle ingredienserne i en skål og pisk indtil du har en lækker luftig creme. Tilsæt evt. smag - som fx knuste oreos, ca. 100ml pureret bær, 100g friske jordbær/hindbær i små stykker eller lidt smeltet chokolade - og vend det forsigtigt i cremen.


Put cremen ovenpå kagen og pynt med hvad du måtte have lyst til. Som det kan ses på billederne her i indlægget er jeg glad for friske jordbær, blåbær, hindbær, granatæble, marcipanbrød, Daim, Toffifee og oreos, men kun fantasien sætter grænser. Jo mere der kommer ovenpå, jo mere lækker bliver kagen. Men man kan faktisk også vælge "bare" at bruge mascarponecremen. Ja, man kan endda også undvære cremen og blot spise kagen som den er eller pynte med lidt friske bær.




torsdag den 24. august 2017

D. 6. august kl 15.09

Blev vores liv beriget med den skønneste lille skabning. Ligesom sin Victor ville han ikke så gerne ud i den store verden, så han blev tvunget ud 12 dage over termin. (Felix meldte selv sin ankomst en uge over). Men heldigvis gik fødslen okay, og om ikke andet gik det rimelig stærkt. Jeg fik store roser af personalet på fødegangen og fik at vide, at jeg var velkommen igen ... Men det kommer ikke til at ske! Tre børn må være nok :o)

56cm og 4150g perfektion <3 p="">
Klar til at tage hjem

 En meget stolt storebror!

 En mere stolt storebror

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...